ådb_flying couch

Nyhed

Lillerød Juleølfestival: I medgang og modgang

Eventyret om to lokalafdelingers ægteskab med en juleølfestival


Del nyhed :

Forlovelsen – det skal være så yndigt at følges ad, men sommetider er det både i modvind og op ad bakke, men som alle eventyr, så skal det ende godt.

 

Lokalafdelingerne Birkerød og Halsnæs overtog i 2020 ”Kvickly Allerød Juleølfestival” men løb ind i den kære Covid-19, så det måtte være 2021 den fik sit endelige comeback. Nå, men så er der også god tid til at forberede det hele.

 

Der blev lavet en 'forening' med eget CVR-nummer (for ellers kan man ikke få en bankkonto), aftaler med DØE-sekretariat om billetsalg og køb af glas, et par artikler i ØLentusiasteN og aftale med en, som vil lave catering: Alt spiller og er klar i forsommeren 2021, bryggerne er klar og med på ideen – jo det er fryd og gammen, vi skal nyde en festival sammen.

 

Murphy’s lov

Den dumme lov kender vi alle sammen, og vi må sande at den passer, Covid-19 stik­ker hovedet frem igen – og selv om vi egentlig gerne må afholde festivalen, så er der lige en udfordring med hallen, vi har lejet – for den er et testcenter, og de andre haller vi kan få - tja de er så langt ude, at der skal køres i bil til dem – og det er jo ikke smart med en ølfestival.

 

Som om det ikke var nok, så fik vores catering en blodprop, og kunne ikke deltage, og samtidig trækker en lokal forretning sig, og tager et par udstillere med. Så her står vi med indkøbt håndsprit, duge, trøjer og en pæn gæld – til gengæld mangler vi en catering, en hal at holde festival i samt nogle lokale udstillere.

 

Den berømte gasovn

Ja, man plejer jo at sige at alt lykkes i en gasovn, og pludselig går der hul på bylden, den lokale pølsevogn træder til og overtager cateringen med flæskestegsandwich, pølser og burgere.

 

Hallen bliver frigivet i sidste øjeblik, og der laves en aftale med Meny og Skjold Burne i Allerød – så lige pludselig er alt oppe og køre igen ¬– billetsalget starter og folk køber. Jo, det ser godt ud.

 

Den store dag

Alt ser ud ti I at flaske sig – der er de sædvanlige småting; problemer med at scanne billetter, strømmen går pga. overbelastning og en udstiller dukker op – uden at være tilmeldt.

 

Men den slags småtterier skal ikke ødelægge et lykkeligt forhold, og vi klarer det hele. Der afvikles to sessions med ca. 180 gæster på hver. Der er plads til flere, men myndighederne har bedt os om at begrænse lidt. En lokal byrod in spe kigger forbi og åbner festivalen – og i ren iver efter at vise sin gode vilje kommer han til begge sessions og åbner.

 

Maden bliver lavet, og vi kan nyde en masse glade gæster, hvor vi så kan glæde et par af dem en ekstra gang, idet vi trækker lod blandt dem som deltager i afstemningen om årets juleøl. Pressen dukker også op, og laver et fyldigt referat af arrangementet; så det er en god dag.

 

Dansen ved midnat bliver mest en stoledans, for den står på oprydning, nedpakning og vask af glas.

Hvedebrødsdagene og 1-års bryllupsdag

Som ved alle store arrangementer er der behov for at skue indad for at se, hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt, og alle stikker hovederne sammen og finder ud af at justere på maden, billetterne, antallet af gæster og konkurrencen om bedste juleøl. Og som i et gammelt ægteskab er der både enighed og samklang, alle har næsten den samme holdning, så den er heldigvis nemt overstået. Og selvfølgelig kommer en grim ting frem af skabet; Covid-19 siger hej igen, og et lille arrangement for vores frivillige må udskydes.

 

Nu kommer 1-års dagen så, hvor vi skal vise, at det holder: Bryggere og forretninger er inviteret, planer tegnet, plakat og banner lavet, billetterne er sat til salg – selvfølgelig på Øllets Dag, og datoen har vi heldigvis kendt længe.
Så nu skal vi have skrevet den 12. november 2022 ind i kalenderen – helst den store øl kalender.

 

Heldigvis er gæster med på idee, og udstillerne følger med, bryggere og flere store forretninger vil gerne udstille deres gode øl, og mon ikke der kommer et par delikatesser med udgang i den kommende jul. Åh, det bliver bare godt.

 

Igen skal vi hilse på vores dejlige frivillige, og nu bliver der forhåbentlig mulighed for at få lavet en lille fest for dem. Og når foråret kommer, så kan vi begynde at tænke på 'alle gode gange tre' – for selvfølgelig stopper vi ikke her. Når man har gjort det et par gange, så er det bare at lave same procedure as last year – og hallen er bestilt.

Lillerød Juleølfestival 2022

Lørdag d. 12. november 2022

1. session: kl. 12-16

2. session: Kl. 16.30-20.30

 

KØB DIN BILLET HER

DØE Halsnæs
DØE Birkerød
Ølfestival
Juleøl
Julebryg

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere